Gepardgarn
For dig, der sætter pris på at strikke i dansk kvalitetsgarn, vil Gepard Garn være lige noget for dig.
Sus Gebhard etablerede i 1989 Gepard Garn. For Sus handler garn om meget mere end bare en tråd. Det handler for Sus om, at skabe garnkvaliteter der både ser fremad og er visionære, men som samtidigt holder fast i kultur og historie.
Dermed skabes nogle garner, som tydeligt udspringer af den Skandinaviske stil og tradition, men som også har fokus på at se fremad og forsøge at ramme det næste, der kommer i strikkemoden.
Gepard Garn samarbejder med en række små Italienske spinderier, som har årelang erfaring med at spinde og farve garn. Disse spinderier er nogle af de ypperste på sit felt.
I hele produktionsprocessen tages der hensyn til natur og mennesker.
Gepard Garn har lavet en lang række garnkvaliteter, der alle er det absolut bedste og blødeste af sin art.
Gepard Garn passer perfekt ind i butik FineFibre. Vi elsker danske produkter og vi elsker den allerbedste garnkvalitet vi kan få.
I butik FineFibre har vi udvalgt en række af Gepards garnkvaliteter, som hver især kan noget helt særligt.
Gepard Garns mohair, er ganske enkelt lige en tand blødere end de fleste andre mohairgarner på markedet. Derfor har vi valgt at føre to forskellige af Gepards mohairgarner. Den almindelige tynde silk mohair, der hedder kid seta. Vi supplerer med en Kid silk 5, der, som navnet antyder, kan strikkes i en enkelt tråd på p. 5.
Mohair er utroligt populært i strikkemoden og vi er vilde med de mange muligheder disse to kvaliteter kan tilbyde.
Gepard Garn, er som sagt mester inden for kvalitet og ypperlige garner. De har selvfølgelig derfor lavet de skønneste cashmere garner. Vi har valgt 2 cashmere garner til butikken. Cashmere Lace og Cashmere Me. Begge garner er det rene luksus og bruges til de strikkeprojekter, man ønsker i den allerbedste kvalitet og blødhed. Cashmere egner sig til al strik, men jo større projekter, des mere garn bruges naturligvis og cashmere er ikke den billigste garnfiber. Mange strikker babytøj, kraver, halsedisser, huer og halstørklæder af cashmere.
Uldgarner skal der jo også til. Derfor har vi valgt et par af disse fra Gepard Garn.
Den ene er lavet af det fineste økologiske merinould, blandet med det blødeste økologiske bomuld. Dette garn hedder Cottonwool 3, organic. Det kan bruges til alle former for strik, og pga bomulden er det anvendeligt stort set hele året.
Det andet uldgarn er af 100% blød merino. Dette hedder My Wool og kan ligeledes anvendes til stort set alt strik.
Hvis du som strikker elsker dansk kvalitet, er Gepard Garn lige noget for dig.
God strikkelyst.

