CaMaRose
Hvis du, som strikker, sætter pris på at anvende mijløvenligt garn, der er produceret så skånsomt som muligt for ikke at forurene, og som genvinder spildprodukter, vil du sætte pris på garn fra CaMaRose.
Hvis du, som strikker, går op i dyrevelfærd og økologi, så vil CaMaRose være et naturligt valg for dig.
Trine Berthelsen, som står bag CaMaRose, har nemlig præcist disse ting for øje, når hun skal have produceret sit garn.
Der er i øjeblikket stor begejstring for at strikke med kid mohair, men det er desværre ikke alle garnproducenter der sørger for at mohairgederne har gode forhold. Trine Berthelsen har taget konsekvensen af dette, og har arbejdet med at udvikle garnkvaliteter, der kan give strikkeren den samme strikkeoplevelse som ved mohair. Bare uden mohair.
Resultatet af dette arbejde, er de to garnkvaliteter Midnatssol og Månestråle.
Midnatssol og Målestråle er primært lavet af alpaca. Og det er alpacaen, der tilfører denne fylde, som mohair også har, til dit strik.
Både Midnatssol og Månestråle kan strikkes alene, men kan også med fordel anvendes som følgetråd til en hvilket som helst andet garn.
CaMaRose har desuden et fantastisk blowgarn i sit sortiment. Dette garn hedder Snefnug.
Blowgarn betyder, at fibrene er blæst ned i et strikket bomuldsrør. Denne teknik giver en utrolig blødhed og fylde til garnet. Dette betyder, at selvom garnet kan strikkes på større strikkepinde, typisk pind 6, er der stadig lethed i dit strik. Der findes andre tykke garner til pind 6, der kan resultere i tunge færdigstrikkede projekter. Det undgår man fuldstændigt med Snefnug.
Snefnug er et uundværligt garn når du strikker alle de chunky modeller, der for tiden ses i strikkemoden.
FineFibre har udvalgt nogle enkelte af CaMaRoses garner til at starte med.
Der vil, med tiden, komme flere kvaliteter til.
FineFibre ønsker at forhandle Yaku, Lamatweed og Pimabomuld, men der er desværre ikke levering i disse garner før engang i starten af 2021.
Vi må væbne os med tålmodighed.
God strikkelyst i disse lækre miljøbevidste garner.

